Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirken og byen

Kirken og byen


# Vores kirke
Udgivelsesdato Udgivet tirsdag d. 10. august 2021, kl. 14:41
Kirken og byen

Den ældste bevarede kilde, hvor navnet Korsør optræder, er fra 1329, hvor stednavnet Corshu findes. Der har efter al sandsynlighed stået et sømærke i form af et kors på en gruset strandbred (på gammeldansk ør) ved kysten for at vise de søfarende ind i Noret til Tårnborg. Dette korsformede sømærke og dets placering er muligvis baggrunden for stednavnet Korsør.

Sankt Povls kirke er ikke ældre end fra 1871. Den oprindelige kirke Sankt Gertruds kirke var på det tidspunkt blevet så medtaget, at det var nødvendigt at rive den ned i 1863. Det var ikke længere forsvarligt at holde gudstjenester i det gamle kirkerum.

Mens indsamlingen til den nye kirke stod på, måtte menigheden i Korsør holde gudstjeneste i en magasinbygning i en købmandsgård i nabolaget. Klokkerne stod i en stabel på kirkepladsen og ventede. Men landet fattedes penge efter krigen i 1864, og byen var ikke begejstret over udsigten til et bekosteligt byggeri. Efter flere tegninger og indsamlinger lykkedes det dog at indsamle de 29.000 rigsdaler en ny kirke ville koste, og 2. pinsedag 1871 blev Sankt Povls kirke indviet, - under navnet Korsør kirke

Sådan hed kirken, indtil Halskov kirke blev bygget i 1968. Da ændrede kirken navn til Sankt Povls kirke. Desværre gik man ikke tilbage til det oprindelige navn Sankt Gertruds kirke. Det havde ellers passet så fint at lade kirken i havnebyen være indviet til de rejsendes skytshelgeninde.

Sankt Povls Kirke er tegnet og bygget med et almindeligt saddeltag og tårn. Men byens bedre borgerskab ønskede en mere prægtig kirke, der var en købstad værdig og samlede ind, så kirken fik sit nuværende spir og løgkuppel i 1925 til byjubilæet. Det var dog ikke hele byen, der jublede over ombygningen, flere fandt den nye kuppel for prangende, og der er stadig korsoranere, der ønsker det oprindelige saddeltag tilbage.

Det særlige ved Sankt Povls kirke er, at kirken vender ”forkert” således, at indgangen ligger mod øst og alteret mod vest. Det er kun 2 kirker i Danmark, som vender på denne måde, da alteret normalvis vender mod øst, men Maribo Domkirke og Sankt Povls kirke i Korsør har fået dispensation, sådan at kirken kan åbne sine døre ud mod byen og ikke ”vende ryggen til”. Gågaden løber på den måde ud i (eller ind i) kirken og ender foran alteret.

Det er kendetegnende for menigheden i Sankt Povls kirke, at vi er en åben menighed. Vi gør meget ud af, at kirken er en del af byens øvrige liv og deltager som naturlig samarbejdspartner, når byen holder fest eller andre arrangementer. Menigheden er ikke én gruppe mennesker, der lukker sig om sig selv, men vi har mange menigheder, der holder af at komme til gudstjenester og arrangementer, der henvender sig til netop dem. Udover højmessen har vi rytmiske gudstjenester, pasta-gudstjenester, aftenkirke, babysalmesang, studiekredse, Kirkehøjskole, litteraturkreds. Der er menigheder til det hele – man kommer trofast, men ikke til det hele.

Man kan måske sige, at menigheden ligner et træ: Der er en fast stamme: kernemenigheden der bærer højmessen, og så alle grenene, der giver liv til alle de øvrige gudstjenester og arrangementer – efterhånden, som grenene bliver ældre og erfarne vokser de fastere og fastere på stammen og bliver mere og mere en del af denne.

Ellers er det en rigtig havneby, hvor det er tydeligt at havn og hav er tæt på. Brudenes slør blafrer festligt i vinden, på kirkegården mærker man tydeligt havets salte, friske pust. Om sommeren konkurrerer kirkeklokkerne med strandens bølger, og resten af året trækker man hætten godt ned over ørerne og giver sig først til kende i våbenhuset.